Skal din borger gå til rideterapi eller pædagogisk skærmet rytterskole er der nogle praktiske informationer I skal tage stilling til:
Først og fremmest er det vigtigt at I er klar over, at der er forskel på at gå til rideterapi, der er en terapi form med fokus på den kropsorienterede psykoterapi og pædagogisk skærmet rytterskole, der er en fritidsinteresse i et skærmet pædagogisk miljø.
Rideterapi
Rideterapi er altid ene sessioner, med hjælper/trækker, ønsker i at borgeren har egen trækker med er det ikke noget problem, så længe personen har kendskab til heste eller deltager på et “sikkerhed for forældre/pårørende kursus”
Rideterapi er et psykoterapeutisk tilbud med fokus på den enkeltes udfordringer.
Vi kan i visse tilfælde godt tilbyde at der kan være 2 til 4 på et hold, vi stiller i disse tilfælde krav om at borgerne enten kan ride selv eller at der er aftale om trækker. Ofte vil det være en god ide at have en trækker med som kender borgeren og har kendskab til heste eller deltager på et “sikkerhed for forældre/pårørende kursus”
Rideterapi vil ofte være placeret i ydertimerne, formiddag og aften, hvorfor det kan være nødvendigt at
Pædagogisk Skærmet Rytterskole
Pædagogisk skærmet rytterskole tilbyder både ene og hold undervisning, begge med fokus på det pædagogiske og læringsteoretiske aspekt i en skærmet fritidsinteresse.
Pædagogisk skærmet rytterskole anses for en skærmet fritidsinteresse, hvorfor normalen er forløb, der strækker sig fra sæsonstart til sæsonslut – med månedsbetaling – vær opmærksom på at der er en måneds udmeldelses varsel og 1. faktura vil derfor indeholde et depositum til at dække udmeldelsesmåneden.
På hold er der max. 4 elever og det forventes at forældre eller omsorgsperson trækker og hjælper eleven indtil eleven er dygtig nok til at kunne omgås og ride selv.
Der kan i visse tilfælde tilkøbes trækker, dette aftales individuelt ved tilmelding.
Pædagogisk skærmet rytterskole er ofte placeret i eftermiddagstimerne.
Sikkerhed
Borger skal medbringe støvler uden snørebånd, med en lille hæl, være iført langærmet bluse/jakke og lange bukser.
Vi kan stille ridehjelm til rådighed i kortere perioder, men skal borger ride i et længere forløb skal borger have egen godkendt ridehjelm.
Selv om hestene og ponyerne er uddannede til terapi, er de stadig dyr og har en anselig vægt, Vi har sikkerheden i højsædet og anbefaler en gyldig ulykkesforsikring ved opstart til både rideterapi og pædagogisk skærmet rytterskole.
Statusrapport:
Vi tilbyder at lave en statusrapport, i forbindelser med afslutning af rideterapeutisk forløb af 4 gange, ønsker I statusrapport med andre intervaller sender vi faktura på ekstra forbrug af tid. (timepris kr. 375.00 ekskl. moms pr. påbegyndt time)
Ved deltagelse på pædagogisk skærmet rytterskole er statusrapport ikke inkluderet, men kan tilkøbes med individuelle intervaller.
Samtykke
Når vi opretter borgeren i vores system, sender vi et link til samtykke, dette for at vi kan kommunikere frit over sikkermail.
Skal andre end borgeren selv have information skal der ligge en underskrevet og bekræftet accept fra den berørte borger eller dennes værge med specifik navngivet informations modtager.
Betaling
De oplyste priser er altid i danske kroner.
Rideterapi afregnes uden moms jf. skat. undtagen stress og coaching forløb
Pædagogisk skærmet rytterskole er inkl. moms/ekskl. moms
Skal faktura sendes til kommune, region, institution skal I ved tilmelding oplyse Ean nr. er det borger der selv skal stå for betaling, skal vi have fakturerings oplysninger inden opstart af både rideterapi og skærmet pædagogisk rytterskole.
Ved betaling med EANnr. sendes denne inden 1 rideterapi og pædagogiske skærmet rytterskole med en betalingsfrist på løbende måned +30 dage.
Ved anden betalingsform sende faktura med betalingsfrist på 5 dage.
Forsikring
Vestsjællands rytterskole og rideterapi har selvfølgelig erhvervsansvars forsikring.
Underviser:
Alle underviserer på Vestsjællands Rideskole og Rideterapi er uddannet rideterapeut eller hesteassisteret psykoterapeut og har derud over en pædagogisk uddannelse. (lærer, socialpædagog og ridepædagog) samt træner og handicapinstruktør uddannelser indenfor DRF.