Mærkeuddannelsen

Vores mål med vores mærkeuddannelsen er at give alle en mulighed for at blive undervist på et niveau og med de  hjælpe midler der skal til for at den enkelte rytter kan tage intro og basismærker.

Vi har god tid

Vi er grundige og sikre os at en ting er lært før vi går videre til det næste

Vi tilbyder hjælpere og hjælpemidler

Undervisningen ligger om lørdagen fra kl. 10.00 til kl. 12.00 eller om torsdagen fra kl. 19.00 til kl. 21.00

 

 

De overordnede mål for mærkeuddannelsen er:

at rytteren kan omgås hesten sikkerhedsmæssigt og etisk forsvarligt
at rytteren selvstændigt og forsvarligt kan forestå hestens røgt og pleje

Struktur:

Mærkeuddannelsen er et kronologisk forløb, hvor der kan startes på 3 forskellige niveauer. Det er underviserens vurdering af elevens alder og forudsætning, der er bestemmende for startniveauet.
Der startes med intromærkerne, derefter basismærker 1-2

 

Intromærkerne er et introforløb til basismærkerne til brug i den daglige rideskoleundervisning. Intromærkerne består indholdsmæssigt af elementer fra basismærke 1, således at det første basismærker ikke bliver så stor en mundfuld for de yngre ryttere. Det er den daglige underviser, der underviser og bedømmer. Til intromærkerne hører et intropas, hvor underviseren kvitterer efterhånden som eleven magter de forskellige opgaver og øvelser. Intromærket afsluttet med en praktisk prøve med hjælpere. Vi lader ingen gå til prøven uden at vi er sikre på at de kan klare prøve. Alle modtager en roset.

Introforløbet indeholder elementær håndtering, røgt og pleje.

Basismærkerne 1-2 udgør den fundamentale sikkerhedsmæssige uddannelse. Mærkerne skal tages fortløbende, alle prøver indeholder også stof fra de foregående mærker.

Basisforløb indeholder udvidet håndtering, røgt og pleje, eftersyn og pålægning af udstyr, adfærdsregler når flere rider sammen, færdselsregler på hest i trafikken og offentlig stier.

Basis forløb kan tages både med og uden støtte.

Forældremærke indeholder elementer fra både intro og basis mærker, har forældre eller hjælper ikke deltaget på basis forløb kan de tage en kort kursus inden prøven afholdes.

DET ER VIGTIGT FOR ELEVEN AT FORÆLDRE OG HJÆLPERE DELTAGER AKTIVT I RIDEUNDERVISNINGEN / RIDETERAPIEN.

 

Aldersrelationer

Undervisningsmaterialet er bygget op som spiralundervisning, hvor man vender tilbage til emner fra tidligere mærker og bygger videre på disse. Den bedste læringsproces opnås således ved at tage alle mærkerne i kronologisk orden. Det er meget vigtigt, at børn og unge får en positiv oplevelse med mærkerne og at selve prøven bliver en god erfaring.

 

Intromærke 1 og 2:
Dette er målrettet nybegyndere og børn før skolealderen. Det er primært færdigheder omkring håndtering af hesten, samt røgt og pleje som rytteren skal beherske. Det er typisk rideskoleunderviseren, der fungerer som både underviser og dommer. Undervisningen er altså integreret på rideskoleholdene og færdighederne vurderes løbende og eleven går til prøve når denne er klar.

Basis mærke 1:
Dette er målrettet børn fra 6 år og opefter. Herfra vil alle prøverne blive bedømt af en dommer.  Prøven er kun praktisk og sker i en mundtlig dialog med dommeren.

Basis mærke 2:
Dette er målrettet børn fra 8 år og opefter. Herfra vil alle prøverne bestå af både en praktisk og en teoretisk del. Dette er formentligt barnets første oplevelse med en skriftlig prøve, hvorfor det vil give barnet sikkerhed at have mødt dommeren tidligere ved en ryttermærke 1 prøve.

 

Fælles for mærke intro, basis og forældre:
Som undervisningsmateriale er der udformet et elevhæfte, som dog ikke kan stå alene.  Der stilles krav til underviseren om at være uddannet på Rideterapeut Skolen som minimum grunduddannelsen. Prøven foregår hos daglig leder af Vestsjællands Rideskole og Rideterapi.

Scroll to Top