Søndag den 28. august fra kl. 10.00 til kl. 15.00 sætter vi trail-banen op og inviterer både western, engelsk og andre interesserede ryttere til en hyggelig dag med træning og undervisning.
Dagen starter med en gennemgang af de forskellige trail forhindringer og opgaver, efterfølgende modtager, hver ekvipage 30 min. individuel eneundervisning og har mulighed for at træne på trail banen både før og efter med hjælp fra erfaren trail rytter/udøver.
Trail er den disciplin inden for western ridningen, der styrker samarbejdet mellem hest og rytter på bedste vis, gennem træning af de forskellige opgaver og forhindringer, kommer rytterens ridefærdigheder og samarbejdes evner med hestens på prøve.
Inden for andre ridediscipliner er trail baner en sjov og lærerig træning, som alle vil have stor glæde af at arbejde med.
Når der rides trail klasser til DKSHA-shows, er det ekvipagens evne til at passere forskellige forhindringer og håndtere opgaver, der bedømmes. Det betyder, at træning på forskellige baner og undervisning, der tager udgangspunkt i den individuelle ekvipage, er essentiel for resultatet.
Pris pr ekvipage kr. 250.00 – indbetales på mobile pay 66762
Der er mulighed for at købe kaffe og te, frokost og kage i løbet af dagen.
På gensyn
Underviser: Jette Skovgaard Laubacher (DKSHA repræsentant)- Hjælperytter: Maria Berg Bangsholm (DKSHA repræsentant)