Vi sætter utrolig stor pris på vores ældre heste, de har i alle de år vi har haft fornøjelsen af dem givet os deres fulde opmærksomhed og været vores ven i alle situationer, for os har de samtidig været vores samarbejdspartner i terapien.
Nu er de ældre og vi skal til at betale tilbage, for alle de skønne oplevelser vi fik med dem i de unge år.
Når vi ser på folden, hvordan de unge omgås de gamle med kærlighed og fuld respekt, så er det en glæde at vi kan gøre det samme ved at tilpasse deres pensionistliv, så godt vi kan.
Hos os er pensionistalderen ikke ensbetydende med ikke at være aktiv, de bliver stadig brugt i det omfang de kan og vil. Vi er nemlig ikke i tvivl om at når man har været rideterapi hest i årevis, så stopper de ikke bare med at synes det er sjovt så, så længe kroppen ikke gør ondt og der står et barn eller en voksen, der har brug for dem, så hvor vi samtidig kan holde fokus på hestenes og ponyernes formåen, bliver de brugt.
Vi har ikke nogen helt klare målbare parametre for, hvornår en hest overgår til pensionist, men det er ofte en proces over flere år, der gør at vi stille og roligt tager beslutningen, inden vi læner os op ad skader osv.
Til gengæld så er vi ikke så meget i tvivl om hvordan vi griber pensionisttilværelsens an for vores heste og ponyer.
Først og fremmest er vores vigtigste opgave at, sørger for deres velbefindende ved at målrette foder, tilskud, fold tid, træning og terapi til netop den nye pensionist. Ikke at forglemme omsorg
Vi lægger ud med en naturmedicinsk sundhedstest, der giver et årsagsrelateret billede af evt. ubalancer og belastninger, som pensionisten har erhvervet sig gennem årene.
Det er dog ikke nyt, at vi udarbejder en naturmedicinsk sundhedstest, det gentager sig som minimum en gang årligt for alle heste og ponyer på matriklen. Så denne er bare en i rækken, men samtidig også målrettet den nye livsstil som pensionist og ikke topatletisk terapi hest eller pony.
Når den naturmedicinsk sundhedstest er udarbejdet og vi sammenholder med de ”observationer” vi egentlig valgte, at tage beslutningen om pension på, har vi et godt billede at arbejde ud fra, sådan at vi kan tage de behørige hensyn og sikre livskvalitet.
Allerede på observations niveau er hesten eller ponyens aktivitet i rytterskolen og rideterapien dalet til at være på motionistplan og det holder vi fast i så længe vi kan, motion i moderate mængder er altid godt.
Stille og roligt retter vi foder og tilskud til så det er i overensstemmelse med behov og med testresultater i bagagen.
Vi fodrer altid krybbefoder vådt, som pensionist får man varmt vand oven i om vinteren, så det nærmer sig mash konsistens. Her i har vi så mulighed for at give de vitaminer og mineraler, fedtsyre og tilskud vi har testet os frem til.
Vores heste og ponyer vil gerne ind i deres boks til natten og det kommer pensionisterne også, måske lidt tidligere ind og lidt senere ud så solen har fået varmet luften op, der er altid stråfoder på foldene.
Om sommeren går de gerne på døgnfold når det er dejligt varmt.
Dækkenerne til vinteren bliver nok lidt kraftigere med årene, de 300 gram bliver ofte til 5-600 så vi sikrer at de ikke fryser.
Vores gamle BOT-dækken bliver ikke lagt så langt væk og bliver ikke kun brugt ved skader osv. nu bliver det lagt på, når det ser ud til at det ville være godt og give wellnesslindring.
De få gange om ugen de går terapi kommer de selvfølgelig, som alle andre terapiheste og ponyer på boks minimum 1 time før og får både stråfoder og mash.
Udover den dagligt pasning og pleje så sørger vi for at de får hesteterapi (behandling) der som oftest indeholder en eller flere af følgende, meridian massage, bindevævsmassage, KST og så kommer i vores multi træner efter behov, men vibrationsbånd og infrarødt solarie er et klart hit også uden forudgående hesteterapi.
Indrømmet det kan være svært at finde tiden, når der også er yngre heste der skal arbejdes med, men glæden ved at se pensionisterne nyde deres tilværelse, blive forkælet og nusset om er fantastisk og der er intet mere terapeutisk en at strigle og gå en tur, uden andet formål end at være sammen.
En ting er sikkert pensionisterne bliver ikke glemt og det er skønt at se ”de gamle” rytterskole og rideterapi elever, lige smutte forbi for at sige hej og give et kram til en elsket ven inden de skal i gang med den nye hest eller pony, som i øvrigt kan se frem til nøjagtig samme pensionisttilværelse.
Og hvorfor skriver jeg så dette, for det første fordi jeg ofte bliver spurgt om jeg vil sælge min gamle terapi hest eller pony til et otium med et par børn eller en voksen, der helt sikkert vil hygge om dem.
Fordi jeg altid svare nej, ikke fordi jeg ikke tror de skønne mennesker vil være søde og gøre alt de kan for mine heste og ponyer, men ganske enkelt fordi mine heste og ponyer har givet mig så meget glæde igennem årene, så jeg vil selv have fornøjelsen af at forkæle dem som ældre, kald det egoistisk, men den glæde vil jeg ikke snydes for.
For det andet fordi jeg oplever, at mange glemmer glæden ved de ældre heste, de er ikke en byrde eller bare en ekstra mund at mætte, men en daglig glæde og reminder til os selv om de skønne oplevelser vi har haft sammen og kan få fremover bare i et lidt roligere tempo og ved at tage lidt ekstra hensyn og det synes jeg personligt vi skal huske, når vi stævner ud på diverse stævnepladser med den flotteste og mest velplejede hest eller pony, for de bliver også ældre og har brug for og har krav på kærlighed og respekt nøjagtig som i flokken.
Når dette er skrevet, så ved vi alle at, vi en dag skal sige farvel, savnet bliver ikke mindre, men når vi ved at vi har fulgtes ad, vi har givet vores ven den bedste alderdom, der har været fuld af gode oplevelser, kærlig og respektfuld omsorg, så bliver det uforståelige og sørgelige med tiden til skønne minder.