Alle ponyer og heste på Vestsjællands Rideterapi er trænede terapi heste, de har et godt og mildt sind, er glade for både børn og voksne og er samarbejdsvillige.

Vi gør meget ud af deres træning og pasning og det er vigtigt for os at de har et rigtig heste liv med god tid på deres græsfolde og masser af plads at boltre sig på.
Et godt heste og pony liv, selv om man har et arbejde er at, der bliver taget individuelle hensyn, at ingen pony eller hest går rytterskole eller terapi, hvis de ikke er friske, at de bliver fodret efter behov og iøvrigt bliver behandlet som en del af vores store møllegårds familie.
Vigtigst – de er på fold i alle de lyse timer, undtagen de timer de arbejder.
I vil opleve, når I kommer til rytterskole eller rideterapi, at både hest og ponyer, står på boks, det gør de ca. 1 time før de skal arbejde og her får de tilbudt mash (en form for fodersuppe) og vi checker dem igennem så vi er sikre på at de er klar til rytterskole eller terapi.
Alt terapi og undervisning starter i stalden, hvor vi strigler og gør klar.
Alle heste og ponyer håndteres og rides bidløst og med bomløs saddel.


Alle heste og ponyer kommer jævnligt i wellness center med både ,vibrationsplade og infrarød varme som en del af deres træningspas.

Alle heste og ponyer modtager manuelle behandlinger et par gange om måneden, samt selvfølgelig hvis der opstår et særligt behov.

Ingen hov, ingen hest, så vores heste og ponyer får regelmæssigt besøg af smeden og bliver selvfølgelig også tjekket af dyrlæge og tandlæge, når der er behov.
